onsdag den 28. august 2013


Dette er mit første blogindlæg... Nogensinde! Det er lidt plat, men er faktisk lidt nervøs! Har gået og leget med tanken om at starte en blog længe nu, da jeg elsker at følge andre bloggere, og jeg har så meget kreativt i mit hoved, og så meget jeg gerne vil dele om tøj, makeup og inspiration. Så nu prøver jeg. Jeg håber at folk vil tage godt imod min blog, og at jeg efterhånden er så heldig at få nogle faste læsere <3


Jeg hedder Nora Marie Mørch, og til daglig læser jeg til pædagog. Jeg er 22 (23 om to dage, den 31.) Jeg bor i en lejlighed med min kæreste og fire kæledyr: To katte og to chinchillaer.
I min fritid elsker jeg at tegne, lægge makeup, shoppe, træne og kigge på inspiration til tøj, samt være udenfor.

På denne blog vil I kunne se indlæg om makeup, outfit of the day, inspiration til tøj, bolig, makeuplooks mm., sund livsstil, og hvad der nu ellers falder mig ind. Derudover håber jeg på at få stablet nogle giveaways på benene - da jeg synes det er super sjovt!

Nu starter jeg lige stille og roligt ud med dette indlæg - og med ønsket om at I må sove godt (hvis der da overhovedet er nogle læsere. Jeg tvivler. Hehe)