søndag den 15. september 2013


I dag havde jeg og min fantastiske kæreste to-årsdag. Det er ret vildt at tænke på at vi har været sammen to år allerede. Jeg er så utrolig glad for ham, og føler mig så heldig. Vores forhold fungerer bare så godt, og efter to år er jeg lige så forelsket som jeg var da vi mødtes.
Vi startede med at spise lække morgenmad sammen, og udveksle en lille gave. Jeg fik et "gavekort" til en tatovering, og det er sådan en fed gave! Jeg fik i starten af denne måned lavet min fjerde, og jeg glæder mig til at få endnu en. Ved lige hvad det skal være, og har fået tid den 8. oktober! :)
Vi tog derefter i biografen og så Monster's University. Den var så sød, sjov og god. Jeg elsker Disneyfilm, så det var helt perfekt. Derefter hentede vi sushi, og spiste det sammen <3 Så skøn en dag.

Ville lige vise jer hvad jeg havde på i dag. Jeg ville gerne være lidt fin, men ikke for formel.
Jeg var virkelig i efterårshumør, og ville gerne have noget varmt, hyggeligt, men samtidig fint og feminint tøj på. Jeg købte strikken i Buch Copenhagen sidste uge, og den er helt fantastisk. Så god kvalitet, og virkelig fine detaljer. Elsker den fine V-hals. Den passer virkelig til mange ting. For at pifte outfittet lidt op, tog jeg mine slangeprint bukser på, også fra Buch. De har nogle af de samme beige nuancer som strikken har, og derfor syntes jeg de passede rigtig fint til, og gjorde outfittet lidt mere råt. For at gøre det ekstra hyggeligt og efterårsagtigt tog jeg min nye hue fra H&M på.

Hue: H&M ~ Strik: Interdee - Buch Copenhagen ~ Bukser: An'ge - Buch Copenhagen ~ Støvler: Forever21

Hvad synes I? :)
Hav en rigtig dejlig aften <3