mandag den 28. april 2014



Godaften <3 Hvor er det skønt at solskinnet fortsætter - jeg har været på legepladsen med de skønne børn hele dagen, derefter i lufthavnen med min dejlige kæreste og lillesøster for at hente min elskede mor, som har været i Rom. <3 Jeg er super træt nu, og har netop afsluttet et indlæg til jegelskermode.dk om mine nye, fine lamper fra IKEA, som jeg købte for to måneders tid siden. Og derfor syntes jeg bestemt også jeg ville skrive om dem her!


De minder mig om Tine Ks silkelamper, som jeg længe har beundret, og også skrevet om før. Stoffet ser så fint ud, at det ligner silke, men det er faktisk ret tykt. Jeg elsker rynkerne og det at det er plisseret, hvilket gør dem ekstra fine og feminine. Jeg vil have dem hængende ved siden af hinanden, så man virkelig kan se hvor fint de smukke farver komplimenterer hinanden, muligvis over min fremtidige grå sofa.


Kan desværre ikke finde de skønne lamper på hjemmesiden, men de kostede omkring 40 kr. pr. lampeskærm, og 80 kr. pr. stel, og jeg ved med sikkerhed at de kan købes i IKEA i Taastrup. De er endnu finere i virkeligheden! <3


søndag den 27. april 2014



Hej læsere <3 Øv at weekenden allerede er slut, men sikke glad man bliver af det varme vejr <3 Jeg har desværre haft kvalme hele weekenden (pga. mine nye p-piller, det er sket hver måned siden jeg skiftede, og denne gang varede kvalmen i fem dage... Har nogle af jer prøvet det?), men det var ikke så slemt i dag heldigvis, det er så småt begyndt at stoppe. I går tog hjem til mine svigerforældre, hvor jeg prøvede at få det bedre i solen, og i dag tog vi alle til fødselsdag hos min kærestes kusine, som blev holdt udendørs, hvilket jo var fantastisk! Siden det var så varmt kunne jeg ENDELIG have shorts på, og synes selv mit outfit blev rigtig fint. 


Jeg valgte at holde det i samme farvenuance, da det virkelig giver et rent look jeg er helt vild med i øjeblikket, elsker monochromatic outfits! De fine taupe blondeshorts med guld i, købte jeg i januar, og har ventet SÅ længe på at kunne gå med dem! De er SÅ fine. Toppen har jeg haft et stykke tid, men jeg synes den var så fin stoppet ned i mine shorts for et finere, mere formelt look, og en lidt poset bund på toppen. Jeg havde mine nye sandaler på til, som har de smukkeste grønne sten og guld på. De er så smukke, og jeg er SÅ glad for dem <3


Hele outfittet er fra Buch, mine shorts er fra januar og kostede 799 kr., mener jeg. Sandalerne får de snart hjem med grønne sten igen, og de koster 249 kr., og toppen kostede vist det samme. Tror stadig der er få toppe tilbage i hvid <3
Håber I kan lide outfittet! Og at I har nydt det fantastiske sommervejr!


fredag den 25. april 2014


Hej søde piger. Jeg er så ked af at jeg ikke får blogget hver dag, som jeg rigtig gerne vil, og som jeg også har holdt rigtig godt i lang tid. Sandheden er, at jeg har det svært for tiden. Jeg har mistet mit overskud, og er stresset i praktikken, træt når jeg kommer hjem, og skal så skrive opgave, trist og virkelig på "autopilot", som min søde veninde beskrev det, hvor kroppen gør tingene, uden at man føler, at hovedet ligesom følger med. Jeg vil så gerne i gear igen, både mht. træning, læsning og blog. Jeg håber min fridag på torsdag vil gøre en lille forskel, for har brug for en fridag hvor jeg kan lade lidt op, har nemlig også planer i alle weekenderne.
Men nok om det: nu til det sjove! Nemlig nogle LÆKRE støvler fra L'diRs nye forårskollektion. Jeg er VILD med dem. L'diR har virkelig overgået sig selv denne gang, eller også har de bare fundet LIGE min smag. Jeg elsker alle disse støvler, de er feminine, æstetisk smukke, og så passer de perfekt til forår/sommer! Kan I lige se dem med bare, brune ben og et par shorts? Perfekt! Jeg tror nummer et og fire er mine favoritter, og helt klart dem jeg sukker mest efter, ISÆR de første. Jeg er vild med det farverige mønster i de smukke, glade farver, de fine sten helt øverst, og den lækre, varme, karamelbrune farve. Jeg synes de har noget "native" over sig, som jeg er helt vild med! 
De næste må være de perfekte feminine støvler! Den clean, hvide farve (man kan selv vælge farve på webshoppen) og så det smukkeste sommerfugle-motiv. Perfekte til sommer til et par blondeshorts, for at holde den virkelig feminine linje. 
De næste er så fine og pigede, på en super fin måde! Jeg elsker det smukke hjerte, og igen, den varme, brune farve. De sidste er jeg også HELT forelsket i. De er håndmalede, og mener de er i ruskind, hvor alle de andre er i læder. Jeg elsker den lyse farve, og de smukke blomster, og disse minder mig VIRKELIG om forår, når alle blomsterne springer ud.
Mine favoritter er dog, desværre, to par der ikke kommer på webshoppen, men som jeg fandt i L'diRs lookbook. De er perfekte. Dem med blomsterne og frynserne må være mine drømmestøvler! Så hippie, boho og flowergirl på en gang! De er SÅ fine, ville elske at have dem på med en løs, flowy kjole og et smukt pandebånd til sommer! Det andet par er også SÅ smukt, mere enkelt, men stadig fantastisk fine.


Iiih, er så vild med dem med blomster og frynser på! Elsker dem. Det er da typisk, at lige de to par IKKE kommer på webshoppen! MEN så må man beundre på afstand <3

Native mønster - Sommerfugle - Hjerte - Blomster

Hvad synes I piger? Kan I lide den nye kollektion?


mandag den 21. april 2014



Hej piger <3 Som lovet, kommer der nu endelig endnu et tatovering indlæg. Denne tatovering er først blevet færdig for et par uger siden. Den har en lidt trist historie, da det faktisk var en der, i starten, gik fuldstændig galt på grund af en virkelig dårlig tatovør. Jeg fik den lavet hos Alle Tiders Miss Roxy i Købehavn, og den blev lavet af selve ejeren. Jeg stolede altså ret meget på det sted, da det var der jeg fik lavet min første tatovering, som blev fantastisk. MEN denne gang var det altså ejeren, som brugte tre minutter på den, sagde "JA, sådan bliver den jo, når man får den lavet der", tog 800 kr. for den, og var alt i alt rigtig sur og uhøflig. Da jeg kom hjem begyndte jeg at græde, og var bare fuldstændig knust: Jeg viste hende her tillid, og gav hende penge for, at hun skulle lave noget smukt på min krop, som skulle sidde der resten af mit liv. Der er altså ikke plads til sjusk og fejl! Jeg postede næste dag et billede af den på deres Facebook fangruppe, hvor ALLE gav mig ret i, at den godt nok var dårligt lavet. Til sidst skrev ejeren af gruppen, at nu skulle jeg lade være med at diskutere over det, og hende der havde lavet tatoveringen på mig blev forsvaret af sit barnebarn, som sagde at det var min egen skyld fordi jeg havde et dårligt billede med. Senere blev billedet af den slettet. De ville ikke kendes ved den, ej heller give mig mine penge tilbage. De ville godt rette den... Men jeg skulle ALDRIG lade dem røre mig med en nål igen! Det var jo gået galt nok første gang. 
Heldigvis kom min egen tatovør mig til undsætning (min ven fra min klasse, fantastisk tatovør, som har lavet alle mine andre tatoveringer), og reddede den! Han gjorde det FANTASTISK godt, og fok et par uger siden fik jeg endelig farve i, så nu kan jeg endelig vise jer det skønne resultat <3


Tatoveringen er den skønne tegnefilmsfigur, samt ikonet for Ghibli Studios. Totoro hedder han, og er med i den japanske tegnefilm af Hayao Miyazaki (som også har lavet blandt andet "Chihiro og heksene", "Det levende slot", "Ponyo", og mange flere! Han er pt. aktuel med "Når vinden rejser sig", som desværre er hans sidste film). Filmen handler om to små piger, hvis mor er syg, og som flytter ind i et nyt hus med deres far, og møder Totoro, som er skovens konge. Grunden til, at jeg har fået lavet Totoro er, at Hayao Miyazakis film betyder meget for mig, og især denne. Jeg kan huske jeg så den med min lillebror da jeg var lille, og den minder mig om barndommen, som Hayao Miyazaki har fanget perfekt i denne film. Den er så smuk, og man bliver så glad af den, og den minder mig sådan og min bror og mig, og vores kærlighed til japanske tegnefilm.
Jeg fik først bare lavet Totoro, som så gik fuldstændig galt, og derefter reddede min fantastiske tatovør den, og tegnede ham op med ordentlige streger, og gjorde den endnu finere og mere feminin med grenen, de smukke, lyserøde Cherry Blossoms, og de to små, som også er med i filmen. 


Det jeg elsker mest ved den er farverne, og de smukke detaljer han har formået at få på, selv de to små er blevet helt perfekte! Så skal den inkompetente tatovør der startede på den, ikke sige noget som helst om dårligt billede, dårligt sted, og så videre. ALLE var enige med mig i, at den ikke lignede billedet overhovedet. I kan se og bedømme selv, for viser jer et step by step billede til at slutte af med. Efter jeg har fået farve på, er jeg så småt begyndt at glemme den dårlige oplevelse, og påskønne tatoveringen for hvor smuk den nu er, men det har taget tid, og jeg kan fra nu af med sikkerhed sige, at jeg aldrig vil tatoveres af nogen anden end min tatovør! Og så vil jeg gerne anbefale jer alle, at holde jer fra Alletiders Miss Roxy, og vigtigst af alt: Vælg en tatovør I er trygge ved! Hvis tatovøren gør jeg utryg og opfører sig arrogant eller ubehøvlet (det har nogle af dem altså en tendens til at gøre, jeg ved ikke hvorfor de tror de er bedre end alle andre), så husk at sige fra. DU skal være tryg, og DU skal være tilfreds! Det er din krop, og det er dig der er kunden, og dig de tjener penge på. Husk det, piger! <3

Som I kan se, var den IKKE pæn fra  Miss Roxy, hun havde glemt den fødder, paraplyens hank, øjnene kiggede hver sin vej, takkerne på maven var slet ikke ordentlige i formen, knurhårene var rystede og sjuskede, hun havde endda glemt en streg på paraplyen! Sådan så mit billede i hvert fald IKKE ud! Men se så hvor smuk den er blevet <3 Jeg er så taknemmelig for, at jeg har sådan en dygtig tatovør, som kunne redde mit mareridt!
Forrige tatovering indlæg:
The Lion ~ The Family Tree ~ If You Can Dream It, You Can Do It ~ Bambi

Skriver igen i morgen <3



søndag den 20. april 2014



God påske! Jeg har ikke fået blogget nok, og det er jeg ked af, men lover det tattoo indlæg jeg lovede jer kommer i morgen <3 Jeg har stort set kun læst i hele min ferie, det har været ret kedeligt. Var dog i biografen i fredags, med min søde kæreste, samt min lillesøster og hendes kæreste, og se The Amazing Spider-Man 2! Den var SÅ god, det er helt vildt! Kan KLART anbefales. Lørdag tog jeg ind til min bror sammen med min storesøster, hvor vi hyggede, og derefter tog i biografen og så "Når vinden rejser sig". Den er af Hayao Miyazaki, og det er hans aller sidste film. OGSÅ anbefalelsesværdig! I dag har jeg været hjemme hos min mor med min far, skønne kæreste og mine søskende og spise lækker påskefrokost <3
Jeg har i dag lavet to collager med sneak peek billeder, som jeg løbende har gemt de sidste på måneder. Det er sneak peek billeder på min yndlings tøjmærke, Spell Designs (som jeg før har skrevet om her: link, og her: link). I Australien er efteråret begyndt, og vinteren rundt om hjørnet, så Spell Designs er i fuld gang med deres nye efterår/vinter kollektion! Det er selvfølgelig ikke specielt koldt om vinteren i Byron Bay, så kollektionen passer perfekt til det danske forår og sommer, og så kan jeg snart få lov at bruge de smukke sommer items jeg købte fra dem i december, som bare har hængt i skabet og ventet. (Se nogle af dem her: link, og her: link)
Jeg elsker personligt de sneak peeks der er kommet ud indtil videre, og jeg er i hvert fald helt sikker på, at jeg skal have de smukke, løse bukser i hvidt print med blomster på! De bliver perfekte med en hvid, plain top og et par fine sandaler til sommer. Jeg ELSKER også den smukke kjole med dyb udskæring i ryggen, men har læst prisen et sted, og den bliver desværre over mit budget. Jeg er også vild med de smukke skjorter, der på begge billeder, øverst i midten og nederst i midten, hænger i taljen, hvilket minder mig om 90'erne, og giver et rigtig fint look. Jeg elsker de fine, feminine farver i skjorterne! Jeg ville have dem på til et par hvide blondeshorts for at gøre dem mere feminine, eller et par slidte, afklippede shorts og bikerstøvler, for et mere råt, edgy look. To andre ting jeg er helt vild med, er læderet blandet med blondestoffet på nederste billede til venstre, som giver den fedeste kontrast og clash af det rå og det fine, romantiske og feminine. Elsker, som nævnt mange gange før, at mikse det super rå med noget rigtig feminint og romantisk for en smuk kontrast. På samme billede, nederst til højre, er der endnu en smuk dragt, og jeg ELSKER det fine print, med blomster, men holdt i køligere farver, hvilket bare er så fint og perfekt til en efterår/vinterkollektion! 
Spell Designs lookbook kommer i første uge af maj, og jeg glæder mig som et lille barn! Jeg blogger muligvis om den når den kommer! Spell Designs kan købes online her: Spelldesigns.com, og alle billederne er fra deres instagram: @spell_byronbay.


onsdag den 16. april 2014



Hej piger <3 UNDSKYLD jeg har været så dårlig til at skrive denne uge. Jeg havde en lang mandag i praktik, da det er påskeferie og derfor heldags-SFO, så vi var i skoven med børnene. Tirsdag var jeg i praktik fra 8 til 16.15, og desuden havde jeg bare en rigtig off day, indtil jeg tog hjem til min skønne far og spise om aftenen <3 Min far gør mig altid i godt humør. I dag startede min påskeferie, som primært skal bruges på at træne og læse. Så jeg har læst og her til aften havde jeg besøg af min veninde. Vi hyggede super meget <3
Jeg modtog en pakke i dag som jeg har ventet på med spænding! Jeg har i flere ÅR villet købe en Wildfox sweater, men de er ret dyre, og jeg har ikke lige kunnet finde den perfekte. (Se mit tidligere indlæg om mærket her: Link) Det gjorde jeg så for nogle uger siden. Jeg var inde at kigge på den hver dag, og til sidst besluttede jeg, at jeg MÅTTE eje den. 


Den er så dejlig at have på! Enormt blød, skøn kvalitet og SÅ fin og afslappet. Jeg elsker hvor løs den er, uden at blive klodset, da den, pga. kvaliteten, falder så smukt, i stedet for bare at "klumpe" som billigere sweatshirts har en tendens til hvis man køber dem større. Den har et slidt look, som om det er en sweater der er blevet gået med i ti år, og tørretumblet alt for mange gange. Den har "fnuller", men på en virkelig skøn måde, og jeg er virkelig vild med looket og følelsen. Det må uden tvivl være det mest behagelige stykke tøj jeg nogensinde har haft! Dette bliver ikke min sidste Wildfox sweater, det er helt sikkert!



Jeg er især vild med Wildfox sweatshirts, da de, som sagt, falder så fint, og er af virkelig god kvalitet! De har tyngde og er så bløde så det føles som om man ikke har noget på! Desuden er ærmerne super lange, hvilket jeg elsker, da jeg er vild med det baggy look. Jeg kan specielt godt lide, at elastik-stykkerne er lysere end selve blusen på denne, og den fine skrift, samt den lækre farve, der er perfekt til forår og sommer. Jeg tror virkelig den vil passe til alt, men min favoritlook bliver nok noget a la det jeg havde den på til i dag: Jeans, i dag ekstra fine fra Zanca Sonne, løst hår og nogle fine, åbne sko, som disse nye mokassiner fra H&M. Jeg havde min læderjakke på ud over, da den passede perfekt til det afslappede look, og gjorde det lidt mere råt.


Som sagt er de i den dyre ende, og dette er virkelig et luksuskøb, som jeg primært slog til for, da den var på tilbud. Jeg købte den på den amerikanske hjemmeside, men de sender ikke til Europa, så jeg måtte bruge min myus.com bruger, men de har også en engelsk hjemmeside, og desuden kan de købes på Zalando, Nelly og Asos (et lille udvalg). Der er de selvfølgelig dyrere, da told kommer oveni. Min kostede i alt 738 kr. med told, og jeg har taget den i medium for et ekstra baggy look. Tror dog small havde været helt fint, har hørt der ikke er stor forskel på small og medium, og at de begge er meget baggy. Den model jeg har købt, og øsnker mig flere af, hedder "Baggy Beach Jumper".
Godnat piger <3 I morgen kommer der endelig nyt tattoo indlæg, da den jeg mangler at skrive om er FÆRDIG <3

Wildfox i Europa ~ Wildfox på Asos ~ Wildfox på Nelly ~ Wildfox på Zalando ~ Deres officielle, amerikanske webshop



lørdag den 12. april 2014



Hej læsere <3 Sent indlæg, men så kan I læse det i morgen tidlig <3 I dag har jeg været ude at gå tur i det skønne forårsvejr med min dejlige kæreste, og fået milkshake fra Paradis! Mums. Det var så skønt, det er så rart at man kan mærke foråret er her! Senere tog vi hjem til en ven, hvor vi fik lækker, hjemmelavet pulled pork med hjemmelavet pitabrød, coleslaw, barbecue - og chilidressing. SÅ lækkert! 
Jeg vil i nat vise jer de fantastiske jakker, som jeg har skrevet to indlæg om  før. (første indlæg her: link, andet her: link) De fik nemlig denne fine, fine blazer hjem i Buch for lidt tid siden, og jeg prøvede den og var HELT forelsket. Den kostede desværre så bare lige 900 kr., så jeg købte den ikke, da jeg var sikker på jeg havde set den billigere på eBay. Og jeg havde ret! Jeg købte i marts den armygrønne, og i dag gav jeg efter og købte den i mørkegrå. Den sælger jeg har fundet dem hos på eBay sælger dem altså for 90 kr. inklusiv fragt! Det er lige et nul af prisen!


Jeg elsker den grønne, da den har en fed, forårsagtig farve, og army får den til at se lækker afslappet ud. Desuden er army så fint til blond hår, det passer virkelig fint sammen, og så bliver den især flot til når jeg er blevet lidt mere brun! Jeg vil have den på til blandt andet mine nye leggings med gepard print, og mine Billi Bi bikerstøvler, og så tror jeg også den bliver super fin til rosa toppe, da rosa og army går godt sammen, og den kan give det lyserøde/rosa feminine noget kant og kontrast!


Jeg ville egentlig kun have den i grøn, men i går gav jeg efter, da jeg så flere billeder af den mørkegrå, og fandt på nogle fine outfits med noget af mit tøj. Da jeg så den stadig var der til 90 kr. slog jeg til. Jeg ville elske at have denne farve på til et par fine og feminine sweatpants, eller beige og brune toppe, og generelt tøj i varmere farver! Jeg elsker disse billeder af den, modellen gjorde mig endnu mere vild med den farve. Jeg elsker alle de unikke detaljer den har! Dobbeltlukningen, skulderpuderne, nitterne, det slidte look i farverne, lynlåsene og selve faconen, der virkelig fremhæver talje og barm!
Denne smukke blazer er i denim og fås også i blå og hvid. Den eneste ulempe ved eBay er, at det tager en måned med forsendelse, da den bliver sendt fra Kina. Hvis man vil have den næstbilligste på eBay skal man op på 278 kr. med forsendelse. Man kan desuden købe den på lookbookstore.com, hvor den koster omkring 330 kr. uden forsendelse. Jeg prøvede den grønne i Buch i str. xl, som helt klart svarer til small, da de er super små i størrelsen. Så jeg vil anbefale at man går ca. tre størrelser op. Dog tror jeg xl er den største, og jeg tror også en medium vil kunne passe den, men nok ikke kunne lukke den helt, hvis man har en større barm.
Håber I kunne lide dette indlæg! Der står på min eBay profil at min grønne skulle være her mellem den 7. og 25. april, og min grå (købt i går) mellem 2. og 19. maj. Jeg er SÅ spændt og håber alt går goft med købet, og at jeg snart modtager dem!
ALLE BILLEDER ER FRA LOOKBOOK.COM



fredag den 11. april 2014




Godaften piger <3 Håber I nyder jeres fredag! Jeg lovede jo et indlæg med mit nyeste køb. Disse leggings kunne man købe i Buch i januar og før. Man kan stadig få dem, dog kun i xl. De har været udsolgt i small i laaaang tid, og jeg har været skrevet op til dem i to en halv måned. Da jeg endelig fik at vide at de var kommet hjem igen var det i slangeprint. Jeg er dog mest til dette print, og jeg har søgt efter dem i small brugt siden februar. Jeg fandt dem ENDELIG, og var hurtig og heldig at købe dem, og jeg er SÅ glad for dem!


Jeg er vild med de afdæmpede farver, det "worn out" look, det fadede print og pailletterne der kører op ad lårene, men hvide linjer. Jeg synes det giver et unikt, interessant og lidt sporty look. Jeg har allerede haft dem på to gange, i dag med mine nye Billi Bi bikerstøvler (indlæg med støvlerne her: link) og en oversized grå top. Jeg synes det ser super fedt ud med gråt til, da de er så unikke og ikke behøver meget andet i et outfit! Elsker mine Billi Bi støvler til, de gør looket endnu mere råt, og passer super godt i farven, og så elsker jeg at der både er slangetekstur i mine støvler og gepard i mine leggings!


Forleden dag havde jeg min beige sweater med pailletstjerne foran (hjemmelavet, se indlæg med den her: link). Jeg havde beige L'diR støvler til, og jeg elsker en comfy sweater og løse støvler til, hvilket bløder dem op, og giver et casual, hyggeligt mere blødt look. 


De kan stort set styles med alt, og I kommer 100% til at se mange outfit indlæg med dem på!
Håber I fortsat har en skøn fredag <3 Jeg har spist lækker aftensmad med min kæreste, set Disney Sjov (JA, det ser jeg altså! Hehe) og nu Big Bang Theory. ELSKER fredage <3
Spændende indlæg i morgen med et SUPER godt eBay tip og to lækre ting der er på vej hjem til mig!


onsdag den 9. april 2014



Godaften piger <3 Kan I huske mit indlæg i går, hvor jeg skrev om min FANTASTISKE mandag? Jeg havde en lige så skøn tirsdag og onsdag, er bare så glad for tiden! Nåh, men i min indlæg i går nævnte jeg, at min søde kæreste havde købt en FANTASTISK plakat til mig, som ikke er kommet endnu, men som jeg stadig vil vise jer! <3 Og denne plakat inspirerede mig til, at lave et indlæg med nogle fine plakater fra samme side som denne er købt på, da der er SÅ mange fine og unikke plakater derinde. Den er købt på etsy.com, som er en side hvor man kan købe hjemmelavede ting. Der er SÅ mange dygtige sælgere derinde, og de mest spøjse, unikke og fine ting!
Jeg elsker farven på dene plakat, de varme, brune og orange farver, samt hele stilen i den, løvehovedet der brøler og indrammer Simba, solen og de andre dyr, og farven bag hovedet, som er en varm cremet hvid, samt skriften "The Lion King" er skrevet med! Jeg er HELT vild med den, og glæder mig SÅ meget til at få den op at hænge! Jeg elsker jo Løvernes Konge (som I nok har opdaget hvis I f.eks. har læst dette indlæg: Link), og jeg tror det her er en af de smukkeste og mest unikke Løvernes Konge plakater jeg har set. Den er lige mig! 


Jeg har samlet lidt flere plakater fra Etsy.com, som jeg selv er helt vild med, og tænkte at I ville synes om. Der er både nogle meget feminine, og også nogle lidt mere rå. Den første er jeg helt vild med, og ville elske at have den hængende over mit fine sminkebord (når jeg får plads til det i en anden lejlighed), og alle kender jo den ikoniske CC parfumeflaske, så jeg synes virkelig det er en fin statement plakat. Den næste er også Coco Chanel inspireret, og jeg elsker billedet på den, som er SÅ fint og feminint, og super stilet og elegant. Oven over står der et Coco Chanel citat. Desuden meget elegant med den sorte ramme.
Den næste plakat er SÅ fin, elsker farverne, og den fine hvide tekst. Den ville være super smuk over en hvid sofa med matchende pink og turkise puder. Jeg synes desuden det er et fint budskab, og jeg elsker når baggrunden er sløret, og der er en helt klar tekst foran.
Nederste række er meget mine personlige favoritter: Den første er endnu en Løvernes Konge plakat, denne er dog endnu mere minimalistisk. Jeg elsker den Simba der er på plakaten, som er den Rafiki tegner i sit træ. Den er smuk og ligner virkelig noget afrikansk! Jeg er vild med baggrundsfarven og de enkelte bogstaver der er brugt på denne plakat. Den ville også være super fed over en sofa, synes jeg, især med brune, orange og sorte sofapuder.
Jeg har altid været stor fan af Marilyn Monroe, og har længe haft en stor plakat hængende med hende, som desværre gik i stykker da jeg flyttede sidst. Denne er lidt anderledes, og jeg elsker billedet med nettet foran hendes ansigt, der gør hende lidt utilnærmelig og mystisk, samt sort/hvid farverne, og den sorte ramme. Meget delikat og feminin plakat.
Sidst, men ikke mindst er der, selvfølgelig, en native inspireret plakat med fjer og et skull, og i jordfarver. Den minder mig om Spell Designs mønstre, og jeg tror primært det er derfor jeg er så vild med den! Den ville være super fed over sengen med en drømmefanger ved siden af, og nogle puder med fjerprint.
Håber I er blevet inspirerede, og at I får en god aften og nat <3
Links:



tirsdag den 8. april 2014



Godaften piger <3 Jeg havde den BEDSTE mandag i går! På trods af sygdom, træthed og tristhed blev det den bedste dag i LANG tid! Jeg kørte for det første forbi lågen til min skønne mors arbejde på vej i praktik, og lige som jeg cyklede forbi gik hun ind af lågen <3 Det var SKØNT lige at kunne sige godmorgen til hende. Jeg havde også en fantastisk dag i praktikken, de børn er så, så skønne og gør en i fantastisk humør. Da jeg kom hjem skrev min kæreste at han havde købt en gave til mig, en Løvernes Konge plakat som er SÅ flot og unik! Og da han kom hjem havde han en Anna fra Frozen figur med hjem til mig <3 ELSKER Frozen og den er SÅ fin! Den skal jeg snart vise jer! Ud over alt det, startede sæson 4 af Game of Thrones, som er min absolut yndlingsserie! Afsnittet var FANTASTISK, og fatter ikke vi skal vente en uge til næste! I går gør mig så glad at tænke på, og jeg vil fra nu af ALTID se det positive i mandage, for de kan være lige så fantastiske som fredage, og så er det jo starten på en ny uge!
Nåh, det var et sidespring, jeg vil i aften vise jer hvad jeg havde på i dag. Har bare været i praktik, men synes mit outfit var så fint så jeg ville vise jer det. Desuden har jeg mine nye sneakers og bukser på! <3



Jeg elsker mine nye sneakers, de er SÅ fine og feminine og passer til SÅ meget af mit tøj! Elsker feminine sneakers, fordi det blander det meget pigede med det mere sporty. Jeg er vild med den beige farve, leopardprintet og den smukke sten på siden, samt det lille guldvedhæng, og den hvide bund. De er super gode at gå i, og passer perfekt til mine nye bukser fra Buch, som jeg længe har haft i brune, men var NØDT til at købe i lyse også, da jeg virkelig elsker de bukser og måden de sidder på. De er super baggy foroven, og sidder helt stramt nede ved anklerne, hvilket jeg synes er så fedt. Desuden er der glimmer i dem! (Indlæg med de brune bukser: Link) Til det havde jeg en sweater fra H&M på, som jeg selv har sat pailletstjernen på. Jeg kan godt lide at den også er lys og i varme farver, men stadig mørkere, og desuden matcher guldstjernen guldet på mine sneakers.


Håber I kan lide det! Senere i aften vil der muligvis komme endnu et indlæg med noget nyt tøj, håber ikke I er for trætte af tøj, ellers må I endelig komme med forespørgsler <3 Nu vil jeg smutte så jeg kan komme hjem til min søde far og spise aftensmad <3 Pandekager! Mmmm...

Sneakers - Guess ~ Bukser - Buch Copenhagen ~ Bluse - H&M/hjemmelavet