søndag den 26. januar 2014


Godaften dejlige læsere <3 Jeg sidder lige nu i Trysil i Norge hvor jeg er på skiferie med min kæreste og hans familie. Det er så smukt, og så dejligt med en aktiv ferie. Men det er godt nok også koldt! Det er -11 grader, men det blæser så meget at det føles som om det er meget koldere! Der er faldet over halvanden meter sne, så det er ikke meget af mit fine Buch tøj jeg kan have på, men så har jeg rent tøj med hjem igen! 


I aften vil jeg skrive et indlæg om min nye bodybutter med blåbær i, og en lille bonus: opskrift på min yndlingsmilkshake med blåbær. Jeg har allerede skrevet om min yndlings milkshake på jegelskermode.dk, hvor jeg er blevet en del af "Bolig og livstil" kategorien, og hver mandag og onsdag lægger et indlæg ind. Så hvis I vil se hvad jeg skriver der er I velkomne til at kigge forbi.
Jeg så i torsdags på Bodyshops Instagram at der var kommet en ny Body Butter ud: Blåbær. Jeg er kæmpe fan af blåbær, som jeg spiser stort set hver dag. Jeg synes de smager SÅ godt, syrligt og dejlig sødt, og så er de virkelig smukke i farven! Elsker den kolde lilla farve, der ser super fin ud på tallerkenen.


Jeg elsker i forvejen Bodyshops Body Butters, som alle dufter Helt fantastisk, og har rigtig mange gode ingredienser i. Jeg elsker at man kan købe Bodyshop produkter med god samvittighed, da de ikke tester på dyr og bruger en masse Fairtrade produkter. Mine favorit Body Butters er Mango, Sweet Lemon og Coconut. Og muligvis nu og Blueberry. Den kom ud i torsdags og er en Special Edition, og derfor måtte jeg prøve den! Man kan også få den som lotion, scrub og showergel. Jeg prøvede den da jeg havde været i bad torsdag aften, og den duftede virkelig fantastisk af blåbær. Den var tyk og er derfor fantastisk til normal til tør hud, hvilket også står på Bodyshops hjemmeside. Min hud føltes, som altid med Bodyshops fantastiske produkter, blød og glat, og den gav en skøn følelse af velvære! Den indeholder blandt andet Community Fair Trade sheasmør og kakaosmør fra Ghana. Derudover indeholder den selvfølgelig blåbærkerneolie og blåbærekstrakt. Den koster 165, og Body Butters holder, efter min erfaring, længe. De tykke Body Butters er især gode i vinterkulden!


Jeg vil som bonus give jer en hurtig og super nem opskrift på min yndlingsmilkshake med blåbær. Jeg har selv sat ingredienserne sammen og valgt en smagskombination jeg synes smager skønt, og samtidig er ekstremt sunde og giver god energi. Jeg elsker at drikke min milkshake efter træning med proteinpulver, eller til morgenmad, da den også mætter dejligt.


Ingredienser til en person (ca to glas)
1 skive agurk (ca. tre cm, skrællet)
1 banan
Halvanden håndfuld blåbær
1 glas skummet -, ris - eller soyamælk
Isterninger
Fremgangsmåde:
Alle ingredienser smides i en blender (blåbær skylles grundigt) og hældes i glas. Kan sagtens smides i køleskab i en drikkedunk og drikkes om morgenen. Jeg tager den ofte med på mit studie.

Hav en skøn aften <3 I morgen vil jeg lave et indlæg om min yndlingsbodylotion for tiden, som er virkelig lækker kvalitet, men samtidig venlig mod pengepungen. Jeg vil også skrive et enkelt indlæg der har noget med skiferie at gøre, da jeg jo lige så godt kan udnytte at jeg er i Trysil! <3 Forresten er jeg ked af at indlægget om mine smukke L'diR støvler aldrig kom op, jeg lover det kommer så snart jeg er tilbage i Danmark, havde simpelthen så travlt op til skiferien så jeg ikke nåede at tage ordentlige billeder. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar