torsdag den 9. januar 2014


Hej læsere <3 har haft en rigtig skøn uge. Var blandt andet inde og se en fortælling om Frida Kahlo (min yndlinskunstner) med min mor i København, og det var helt utroligt fantastisk og spændende. Fortælling er virkelig en undervurderet ting - man kan leve sig alle steder hen, hvis fortælleren er god og engageret nok! Jeg elsker Frida Kahlo, og har også for nylig været med min mor på Arken og se Frida Kahlo udstillingen, hvilket var helt fantastisk, hun var virkelig en sej, inspirerende og spændende kvinde.

Jeg benytter mig normalt ikke så meget af januarudsalg, da jeg egentlig bedre kan lide at tage den med ro når jeg shopper, og da jeg altid får lidt stress af om det tøj jeg kan lide nu er der i min størrelse. Derfor har jeg også kun været til ét Buch udsalg før, da butikken i Frederiksbergcentret åbnede og der var 20 % - men i januar var der altså 40%, og det var simpelthen for godt til at lade være. Jeg fik en  masse lækre ting, og sparede rigtig mange penge, så jeg er virkelig tilfreds!


Denne top har jeg gået og sukket efter længe. De havde dog kun den lyse, og kun i large og xlarge i Lyngby da jeg kiggede efter den i december, men fandt én tilbage i small i Frederiksbergcentret, hvilket jeg er SÅ glad for. Den er så smuk, og perfekt til specielle lejligheder og fester. Jeg elsker det gennemsigtige, lette, delikate stof og den fine farve, samt de smukke ærmer.


Det næste jeg købte var denne smukke cardigan - ELSKER den chokoladebrune farve, og de smukke perler, og var nødt til at eje den da jeg så den! Jeg mangler fine cardiganer, da jeg kun har plain cardiganer, og derfor var denne perfekt, og virkelig unik og anderledes!



Savage toppen var sat ned til 119 kr, og da jeg prøvede den vidste jeg at jeg måtte have den med hjem! Bagpå er der et "åbent" stykke med gennemsigtigt stof, hvilket gør at den har den flotteste form, og virkelig komplimenterer min krop perfekt. Blonde tshirten har jeg allerede i beige, og har simpelthen været så glad for den så jeg var nødt til at købe en i grå også. Hihi <3


Sidst, men bestemt ikke mindst fik jeg købt de smukkeste L'diR støvler på 40%! Jeg har et par magen til i lyst skind, og da jeg opdagede at de brune i ruskind var på tilbud, skyndte jeg mig at købe mig et par. De er så smukke, og er så glad for mit køb, og for at jeg sparede en masse penge. Var så heldig at få de sidste par i 38! <3 Har allerede haft dem på en del gange, og glæder mig også til at bruge dem til sommer, til et par blondeshorts.

Hvad synes I om disse indlæg med mine nye køb?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar