fredag den 3. januar 2014



Godaften søde læsere <3 Det er lidt sent, men tænkte jeg ville lave et indlæg om mine julegaver. Jeg elsker julen. Stemningen, lysene, glæden i folks øjne, juleshopping, julestress, julemad, julefilm, julemusik, julepynt og alt der hører julen til. Tror nogle af mine nærmeste synes jeg er lidt for meget i julen fordi jeg KUN hører julemusik og KUN ser julefilm, og pynter op allerede i november. Men jeg synes virkelig julen er fantastisk, og den er her kun 24 dage om året, så vil rigtig gerne udnytte det til fulde. Julen gør mig glad i en ellers mørk og kold tid.
Jeg fik nogle rigtig gode gaver i år, og jeg elsker at få gaver der viser hvor godt mine nærmeste kender mig. Min kæreste og jeg udvekslede julegaver allerede den 23., da vi gerne ville se hinandens ansigter når vi åbnede dem, og vi fejrer jul hver for sig. Af ham fik jeg et gavekort til min yndlings butik kaldet Spell Designs, som lige er kommet ud med en fantastisk sommerkollektion. Den ligger i Australien, hvor det nu er sommer, så derfor ligger deres sommerkollektion i december og januar. Jeg har allerede brugt det, og glæder mig til at vise jer alle de lækre sommerting jeg har købt derfra. Den bedste gave han havde købt var dog billetter til Den Lille Havfrue musicallen i Operaen, som kommer til sommer. Jeg har snakket om den hele december, og havde virkelig ikke regnet med at få billetter til den! Jeg elsker Disney, og er helt vild med The Lion King musicallen i London, så det bliver helt perfekt <3
Derudover har jeg fået "The Art Of My Neigbour Totoro" af min bedste ven. My Neighbour Totoro er en af mine absolut yndlingsfilm, den er SÅ sød og fin, og elsker at tegne, så glæder mig rigtig meget til at kigge i den! 



Af min lillesøster fik jeg en parfume jeg har ønsket mig længe fra CLEAN. Den hedder "Warm Cotton", og den dufter SÅ feminint, frisk og rent. Vil rigtig gerne have flere af CLEANs dufte, synes bl.a. "White Woods", "Fresh Shower" og "Rain" dufter helt fantastisk. Men lige nu bruger jeg min nye hver dag <3
Af min storesøster fik jeg de smukke drømmefanger øreringe I kan se på billederne. De er så fine og feminine, jeg elsker guldsmykker, og jeg elsker drømmefangere, synes de er så fine og romantiske. Mine forældre gav mig billetter til DRs Nytårskoncert med Disney sange, hvor bl.a. Stig Rossen (som synger rigtig mange af Disneysangene på dansk, bl.a. mange af de smukke sange i Tarzan og Bjørne Brødrene) og Maria Lucia kommer. Glæder mig rigtig meget til at se koncerten! 
Jeg fik gavekort til Buch Copenhagen af mine svigerforældre (allerede brugt, men det skriver jeg om i et andet indlæg), og af min lillebror fik jeg hele samlingen af alle Steen og Stoffer tegneserierne i hardback bøger! Elsker Steen og Stoffer, synes tegneserierne er så søde og hyggelige, og jeg er SÅ glad for den samling, ikke mindst fordi jeg synes designet er super flot og eksklusivt!

Har I fået nogle gode julegaver? <3



Ingen kommentarer:

Send en kommentar