fredag den 17. januar 2014


Godaften dejlige læsere <3 Så blev det endelig fredag, efter en travl uge, der er gået virkelig stærkt! Ved egentlig slet ikke hvor den blev af. Har bare arbejdet og haft super travlt med studiet hele ugen. Min kæreste er ikke hjemme før i morgen eftermiddag, og det er super rart at være alene hjemme en fredag aften, jeg må indrømme det nok er noget af det bedste jeg ved! Jeg har hygget i løst tøj og lagt ansigtsmaske, taget fodbad, lavet lækker aftensmad og lavet en skøn lipscrub imens jeg har set Disney Sjov (ja, det er stadig det bedste jeg ved, hehe). Nu ser jeg The Tourist, som er en af mine yndlingsfilm, har set den 20+ gange! Den er virkelig fantastisk!


I aften vil jeg  lave et indlæg om et af mine yndlingsprodukter til læberne. Niveas Lip Butters har længe været på min ønskeliste, men det har desværre ikke været muligt at købe i Danmark i lang tid. Jeg var så heldig at finde to af varianterne i Metro for nogle måneder siden, og jeg har brugt dem hver morgen og aften lige siden. De gør mine læber super bløde, og er virkelig effektive i vinterkulden, hvor mine læber har det med at blive ømme og tørre. Jeg har længe brugt EOS lipbalm, men efter jeg købte disse har jeg ikke brugt andet, da de er meget mere effektive, og er fantastiske i kvaliteten. Navnet "Butter" er virkelig passende, da de er så cremede og bløde! Derudover dufter de fuldstændig fantastisk, og fuldstændig som deres navne.
Den ene er med vanilje og macadamia, og den anden er med hindbær og rose. Ud over de to jeg har kan man få en "Original" uden duft, og en med karamel. Jeg har tænkt mig at købe den med karamel snarest, da jeg i går læste at det nu er muligt at bestille disse på billigvoks.dk, hvilket er helt fantastisk, da jeg faktisk har læst på Niveas Facebookside, skrevet af Nivea selv, at de ikke ville komme til Danmark. 


Her kommer en hurtig opskrift på min hjemmelavede lipscrub, som er super effektiv, nem, og til at lave med de ting man har i køkkenet:

Du skal bruge:
Økologisk sukker
Ekstra jomfru olivenolie
Økologisk honning
Bland ca. halvanden teske sukker, en teske olivenolie og en teske honning sammen og mix godt. Brug enten dine fingre eller en blød tandbørste til forsigtigt og let at skrubbe dine læber med blandingen, Kør i cirkelbevægelser, og dup af med en våd vaskeklud gjort våd med lunkent vand. Smør derefter læberne med et fugtgivende læbeprodukt, for eksempel Nivea Lip Butter. Honningen fugter, olivenolien blødgør og sukkeret skrubber eventuelt død eller hård hud væk.


Håber I kan bruge min lip scrub opskrift, og I må endelig lade mig vide hvad I synes hvis I prøver den! Jeg har tænkt mig at købe Nivea Lip Butter Caramel snarest,! Tjek dem ud på billigvoks.dk.

I morgen kommer der et indlæg med mine boligønsker. I må have en skøn fredag <3



Ingen kommentarer:

Send en kommentar