torsdag den 27. marts 2014



Hej læsere <3 Et sent indlæg, men så må I læse det i morgen tidlig! Jeg er endelig blevet nogenlunde frisk. Er satdig afkræftet og kan næsten ikke spise noget uden at få kvalme, men nu har jeg raskmeldt mig og skal på arbejde i morgen, for nu gad jeg altså ikke vente mere. Sikke en dag i øvrigt, min dejlige kat, Nala, nøs pludselig blod og skulle til dyrlægen! Blev helt bange. Men hun er heldigivs ok, det er bare en infektion <3 I aften har jeg været hjemme hos min skønne far med min mor, mine søskende og min kæreste og fejret hans fødselsdag.
Nåh, men nu til min collage: Jeg har samlet mine nuværende højeste ønsker på denne collage. Jeg håber på at kunne få råd til enten kjolen eller støvlerne, hvis jeg får solgt nok af mit tøj! Nu var der jo så også bare lige en dyrlægeregning oven i min stramme økonomi. Men selvfølgelig er Nala vigtigst <3. Kjolen fra Spell Designs er jeg dybt forelsket i, især efter jeg så den på deres instagram brugt som top til et par slidte, afklippede shorts, det så virkelig fint og råt ud! Perfekt kontrast med den fine, lette kjole og de slidte shorts. Den ville være perfekt til mine nye jeans med huller (dem viser jeg jer snart) eller bare ben når det bliver varmere, og de smukke Billi Bi støvler, for at gøre den mere rå! Støvlerne har jeg vist jer før (LINK), hvor jeg spurgte hvilket par sko jeg skulle vælge, og endte med at købe Nike Airmax, men har stadig disse i hovedet hele tiden! Må bare eje dem. De passer også stort set til alt, og er både perfekte til bare ben, bukser, leggings og strømpebukser.
En anden lidt mere rå ting på collagen er den smukke, smukke army jakke i denim, som jeg også har vist jer før (LINK), og som jeg stadig ikke kan få ud af hovedet! Den er fra Buch Copenhagen, men er selvfølgelig udsolgt i grøn pt., så jeg må altså vente og se om den ikke kommer igen. Er så vild med den, og den ville også gå perfekt til kjolen, elsker armygrøn og rosa sammen! Det ville være en super fed kontrast mellem det rå og feminine. 
Sidst, men ikke mindst: Drømmefanger og fjerarmbånd. Jeg er helt vild med drømmefangere, som I nok har set i mit tattoo indlæg (LINK), og fjer, og vil virkelig gerne have en smuk drømmefanger til mit soveværelse.



2 kommentarer: