mandag den 10. februar 2014



Godmorgen piger <3 Jeg har udskudt dette indlæg til nu, da jeg syntes det blev for sent at lægge et ind i går, og ville gerne lige have at folk nåede at se mit OOTD fra i går. Jeg vil vise jer min That's Heart pallet fra bhcosmetics, som jeg købte i december. That's Heart er en af mine yndlings YouTube-brugere. Hun laver primært makeupvideoer, og hun er simpelthen noget af det sødeste! Jeg er vild med hendes makeup looks, og hendes tøjstil, så da jeg hørte at hun i samarbejde med bhcosmetics havde lavet sin helt egen makeup pallet måtte jeg eje den! Den består af otte øjenskygger, en bronzer, rouge og highlighter.




Derudover ELSKER jeg indpakningen. For det første ser det SÅ fint og classy ud md de lyserøde og hvide striber, og skrifttypen der er brugt er SÅ fin. Jeg er vild med blondedetaljerne, som man også kan se inden i palletten, uden om alle farverne og spejlet, der i øvrigt, meget gennemført, også er formet som et hjerte.
Jeg er vild med farvekombinationen, og jeg føler at alle farverne går super godt sammen. Jeg elsker makeup palletter, hvor man kan mikse og matche øjenskyggerne i mange forskellige kombinationer. De er så fine sammen, men samtidig er der også mange forskellige farver, fra mørklilla, turkis og champagne til varme, brune farver. Jeg har lavet nogle såkaldte "swatches" for jer, så I kan se hvordan farverne ser ud på hud:


Disse farver er fra den øverste række af øjenskygger. Som I kan se, er der meget glimmer i champagnen, den lyserøde og turkise, hvor den lilla er en smule mere mat. Alle disse farver går fantastisk sammen med rækken nedenunder, der består af varme, brune farver:


Disse er også fyldt med glimmer, på nær den "sorte" (som jeg nærmere ville beskrive som en dyb chokoladebrun). Jeg er vild med de varme, brune farver, og den tredje er helt klart min favorit, da den har et hint af rose gold.


Sidst, men ikke mindst, swatchede jeg farverne til ansigtet. Bronzeren er ret mørk, men SÅ smuk hvis man blender den ordentligt ud, og dupper den værste farve af inden med bruger den på huden. Den kan give de smukke, mest markerede kindben hvis man bruger den rigtigt. Jeg kan godt lide at bruge bronzeren først, under kindben, på siderne af næsten, ved tindingerne og i panden, derefter den fine lyserøde rouge på kindbenet, og derefter highlighte helt øverst på kindbenett og på næsen.

Palletten kan stadig købes til halv pris på bhcosmetics hjemmeside, hvor den kun koster 55 kr. I kan finde den lige her.

Senere på ugen vil der komme en makeup tutorial, hvor jeg bruger denne pallet til at lægge en hverdagsmakeup. Glæd jer <3 Håber I kunne lide dette indlæg, i aften vil jeg, som nævnt i forrige indlæg, skrive om min absolut yndlingsduft.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar